Hos SCALES er vi stolte af det langvarige samarbejde, vi har med 3F – Danmarks største fagforening. Samarbejdet startede tilbage i 2016, da 3F stod overfor at skulle udskifte et forældet økonomisystem. De havde brug for en partner, der ikke blot kunne levere en teknisk løsning, men som samtidig kunne forstå deres forretning og kultur.
Her blev SCALES valgt som samarbejdspartner – og fundamentet til et partnerskab blev lagt.
Forståelse for både IT og forretning
Som regnskabschef i 3F, Jeanette Grønnemose, fortæller:
“SCALES forstår ikke kun IT – men også forretningen bag. De hjalp os til at finde løsninger inden for standarden, og hvor det ikke kunne lade sig gøre, fandt de de rigtige og korrekte løsninger.”
Denne tilgang har været afgørende for et velfungerende samarbejde, hvor tekniske løsninger altid går hånd i hånd med forretningsmæssige behov.
Tillid og tryghed i samarbejdet
For 3F handler samarbejdet ikke kun om systemer, men også om tillid og nærhed:
“Der er fuld respekt for, at hvis vi siger det er forretningskritisk, så bliver vi hjulpet med det samme.”
“Vi bliver taget godt i hånden, og der er altid kompetente folk til at løse opgaverne.”
En af de vigtigste faktorer i samarbejdet har været den tætte relation til SCALES’ konsulenter, hvor viden om 3Fs organisation og behov sikrer hurtig og målrettet support.
Et partnerskab, der skaber værdi
At kende branchen og kunne spejle erfaringer fra andre organisationer har været en stor fordel for 3F:
“Det er en kæmpe styrke, at SCALES kender vores branche og kultur. Det giver os løsninger, der passer til vores verden.”
Samarbejdet er i dag vokset til et fast og professionelt partnerskab, hvor 3F er en del af SCALES’ supportkunder. Vi har sammen skabt en struktur for løbende opdateringer, effektiviseret testprocesser og sikret, at systemet altid er gearet til at understøtte forretningen.
👉 Hos SCALES er vi både stolte og taknemmelige for den tillid, 3F viser os – og vi ser frem til at fortsætte rejsen sammen i mange år fremover.




