I dag er Nina en værdsat kollega hos os i SCALES – men hun har ikke altid været konsulent.
Hun kommer fra kundesiden, og med 15 års erfaring i alt, bl.a. hos Kopenhagen Fur, har hun arbejdet med at implementere forskellige IT-systemer.
Hun elskede at binde forretning og IT sammen, men efter hver implementering kom tomheden:
“Hvad skal jeg nu lave?”
Tanken om at blive konsulent virkede dog usikker. Hvad nu hvis der ikke var opgaver nok? Hvordan så hverdagen ud? Er det en slags freelancerolle?
Men så kom hun i kontakt med os i SCALES – og fik en helt anden oplevelse.
Nina sidder i dag hos en af vores største kunder, hvor hun har mange varierende opgaver og stor frihed i rollen. Hun beskriver det som spændende og udviklende – præcis det, hun savnede før.

Kulturen var noget af det første, der ramte Nina.
Hos hendes tidligere arbejdspladser blev der ofte fokuseret på det, der ikke blev nået. I SCALES er det modsat – her bliver hendes indsats set, anerkendt og værdsat.
Det er en af grundene til, at hun fik hurtigt sin “YES – det her er det helt rigtige”.
Fordi forretningsforståelse er så vigtigt hos os, er det en kæmpe fordel at få kolleger som Nina, der har siddet på kundesiden. Hun kender virkeligheden ude hos kunderne, for hun har selv været der. Hun ved, hvordan dagligdagen ser ud, hvilke udfordringer man står i, og hvad der skal til for at en løsning giver mening i praksis. Det gør hende i stand til at bygge bro mellem teknik og forretning – og det skaber værdi for både kunden og os.
Da hun startede hos os, lavede vi i samarbejde, en læringsplan med henblik på at få flere certificeringer og faglig sparring. Hun læste op, stillede masser af spørgsmål og koblede sig på undervisning hos vores graduatehold, dér hvor det gav mening.
Selvom hun sjældent er på kontoret, fordi hun ofte sidder hos sin kunde, siger hun, at det føles som at komme hjem, når hun er her.
Fordi kollegerne vil hinanden det bedste.
Fordi vi hjælper hinanden.
Fordi vi vil skabe noget sammen.
Og det gør vi – hver dag – i SCALES.




